Ho Chi Minh. At spise i mørke – bælgmørke
december 21, 2018
På restauranten Noir i Ho Chi Minh spiser man i total mørke. Det er på rigtig mange måder en interessant oplevelse. En restaurant, der har ansat blinde tjenere til at servere og guide gæsterne, mens de spiser i mørket.
Det er svært, udfordrende og grænseoverskridende men også sjovt og lærerigt.
Da vi kommer, bliver der først hygget om os, Vi får en drink og lægger nogle brikker med bind for øjnene. Vi skal vælge, om vi vil have vestlig mad eller mad fra Østen. Vi vælger mad fra Østen.
Herefter bliver vi præsenteret for den (blinde) tjener, der skal hjælpe os igennem aftenen. Vi bliver bedt om at lægge armene på hans skulder, hvorefter vi går efter ham til den bælgmørke restaurant. Vi kan absolut intet se.
Det er lidt klaustrofobisk. Vi finder hinandens hænder. Det hjælper lidt.
Vin og forretter kommer på bordet. Jeg er normalt meget glad for mad og meget gerne eksotisk mad, men jeg mister fuldstændig appetitten, da vi skal i gang med at spise. Der er 4 forskellige forretter i 4 forskellige skåle. Jeg smager på alle 4 skåle, men lader resten stå. Det er svært at smage, hvad det er, jeg kan ikke lide konsistensen og synes, det har en stærk lugt.
Det samme gentager sig ved hovedretten og desserten. Jeg smager på det hele, men har ikke rigtig lyst til at spise noget.
Min mand er langt bedre tilpas. Han spiste med velbehag det hele – eller næsten det hele, da han aldrig opdagede, at der var 4 forretter. Til gengæld taler han under hele middagen meget mere og meget højere, end han ellers gør.
Da vi kommer ud, får vi en fremvisning af den mad vi har spist. Super lækkert ser det ud, og mad som jeg under normale omstændigheder ville have kastet mig over. Jeg bliver helt flov over min manglende imødekommenhed overfor den lækre mad.
Oplevelsen siger mig følgende:
– Det betyder åbenbart meget for mig, at jeg kan se maden inden jeg spiser den
– Min følesans og lugtesans bliver meget forstærket, når jeg mangler min synssans
– Jeg har svært ved den sociale kontakt, når jeg ikke har øjnkontakt.
– Det bliver ikke helt hyggeligt, selvom vi sidder og spiser og drikker rødvin. Det er svært at få den hyggelige tosamhed med hinanden. Jeg føler mig lidt ensom og en anelse udenfor
På trods af alt – en spændende oplevelse, som absolut kan anbefales. Se nærmere her: